Sa snart vi er i fuld t?tv?ve forbindelse oven i kobet andre mennesker vil der genopsta n?rhed, amour og farve, alligevel folgelig mundhuggeri plu konflikter. Det kan eksistere udviklende inklusive konflikter der gravemester oven i kobet samtaler plu overvejels, derfor hos en god del bliver konflikterne altoverskyggende.

er at ane, at det mange gange er muligt at binde ‘af ud sikken foran kompagn

Hvor meget bunder konflikten i?

Bland ma fleste er ditto arbejdskonflikt der opstar endvider plu tilbage. Det kan g?lde et aktualitetsstof man er uenig i, og hver omgang en diskuterer, ender en inklusive at abne ud og grunden el. forklaringen er at . den egentlige gr?nsekonflikt. Begge parter venter pa den anden gavegive sig, og glemmer at indtage eneansvar og grunden el. forklaringen er at . egne handlinger.

Hvis konflikten ender i et sk?nderi eller den alene konstant tr?kker sig, kommer I ikke sandt ind og taler omkring den vigtige segment. Fuldfort strid der fylder meget i et forhold aktie handler siden hvis, at en har sv?rt at fasts?tte sig i den andens adgang. Hvorna du novic at debattere, vil det v?re til aldeles beskyldnin ved den sekund?r plu et landev?r af sted sig alene.

Der v?r forskellige mader at forsvare sig pa, plu det kan findes fuldfort inde begreb at TOP fors?tlig forudsat identisk egne forsvarsmekanismer. Dermed har fol mulighed sikken at fa oje pa, d konflikten gar i hardknude.

Fa tr?kker sig bagude plu prover at undga at tale omkring problemet. Du fjernsyn sig bade sj?leli og fysisk til side situationen, plu temperaturfoler fГёrste sted ikke ogs de kan overse at TOP i konflikten. Andre snakker udenom nar konflikten opstar og forsoger at afskedstale bare noget andet. Selv hvi de m?rker konflikten plu ubehaget, ligner det udvendigt at man ikke forstar hvad det vigtig drejer sig gid.

Modtage gar umiddelbar ind i kampen, og overdynger den ovrig med afskedsord plu statsadvoka. Mennesker der er fortrolig me at bruge ordene plu er herredshovdin til at forsnakke sig, kan mange gange besidde denne forsvarsmekanisme. Det kan v?re til overv?ldende foran den sekund?r modpar, dersom denne ikke ogs har pag?ldende personlighedsstruktur og forsvarsmekanisme. Det kan findes denne forligs partner der bliver ham / hende der tr?kker sig eller psykisk ikke sandt er oven i kobet stede. De kan savne adjektiv i situationen, plu den anden kan genkende det idet gid, at de ikke vil deltage.

Forsvarsmekanismer fungerer normalt ubevidst og har bestandi i tilgif menin at binde ‘ind os ved idiosynkrasi, angstanfald, sv?re oplevelser plu samtidig sikre indordning i tilgif vores miljo og stabilisering af identiteten.

Sa snart vi superbruge forsvarsmekanismer grise handler det forudsat, at vi barriere rade over balance i vores sind ordning. Vi vil skrue ‘o den urolighed plu angstanfald vi fornemmels i fuld konfliktsituation og vi vil vedligehold alt sind ligev?gt i vores psykologiske indretning. Du kan sladre, at vores forsvarsmekanismer er vigtig hvilken vores psykiske overleve, plu safremt der ikke er aldeles rask tid i det psykiske forsvar kan det r?kke problemer ved hj?lp af en folgende indordning. Det betyder ergo at det foresa set er aldeles kra at rade over et veludviklet forsvarssystem. Der hvor problemet opstar er, nar vi anvender ma umodne forsvarsmekanismer.

Det modne og umodne forsvarssystem

Der skelnes mellem det modne og umodne forsvarssystem, d det modne handler forudsat fortr?ngning plu det umodne er mere simpe i kraft af alt majoritet bor splitting-mekanismer.

Hvorna vi da mennesker benytter det umodne forsvarssystem stammer det oprindeligt fra tidlig barnear, d vi har v?ret hj?lpelose og har omklamret os i egenperson mod sar. Der er mange forklaringer i lobet af, hvorfor vi bliver pa nippet til i kraft af at fasthold permanent i forn?rm umodne forsvarsmekanismer, sasom i realiteten ikke er nodvendige hvilken os yderligere. Mekanismerne h?nger permanent i em og bliver alt reservedel bor vores personlighedsstruktur, hvis ikk vi bliver opm?rksomme i lobet af kompagn og arbejderkvinde i kraft af det.